BORGERUNDERSØGELSEN
Tak til alle jer der deltog i borgerundersøgelsen før jul.
Der kom i alt 537 respondenter, hvoraf 414 gennemførte spørgeskemaundersøgelsen.
Der blev udtrukket 5 vindere af konkurrencen. Alle vindere har fået besked og modtaget deres præmier. Stort tillykke til vinderne!
I januar 2018 sammenskriver konsulenter fra DGI resultaterne af undersøgelsen. Samtidig gennemfører styregruppen en række dialogmøder i områder. Derefter sammenskrives alt materialet til en rapport, som vi forventer at kunne offentliggøre i marts 2018. Vi skal nok holde jer orienteret undervejs i processen.
I forbindelse med borgerundersøgelsen er der desuden hele 66 personer, som gerne vil kontaktes for at deltage som frivillige i Landsbyklyngen Gudmekongens Land.
Styregruppen takker for den meget flotte deltagelse, og glæder os til at skabe mere fællesskab og liv i landsbyerne i Gudmekongens Land.