Dissing, Dissing og Las synger Dylan i Vejstrup

Når Vejstrup Forsamlingshus slår dørene op til koncert og fællesspisning den 29. marts kl. 18.00, er det med intet mindre end den kendte pop-rock-trio Dissing og Las på programmet. Trioen, der har turneret i mere end 25 år, består af Rasmus og Jonas Dissing samt Las Nissen, og tilhører toppen inden for den nye generation af dansk musik. De er oplært hos Povl Dissing, men har med tiden fundet deres helt egen lyd og stil. I Vejstrup Forsamlingshus vil den anmelderroste trio synge sange af Bob Dylan, som altid har været en stor kilde til inspiration for dem, og de lover alt, hvad man behøver i en musikalsk oplevelse: historier, åndenød, rock’n’roll og poesi.

”Det er virkelig et scoop, at det er lykkedes os at få Dissing og Las til Vejstrup”, siger Henrik Kramer, der er formand for Vejstrup Forsamlingshus og koncertgruppen.

Koncerten er den tredje i rækken af musikarrangementer i Vejstrup Forsamlingshus. I 2018 havde huset besøg af Marie Frank og Anne-Dorte Michelsen, der begge spillede for et fuldt hus.

Pris for aftensmad og koncert er 250 kr. – koncert alene 200 kr.  Koncerten starter kl. 19.30.

Billetter og nærmere information fås hos Henrik Kramer på tlf.  81612106. Alle er velkomne. Men skynd dig. Det er tæt på, at den røde lygte kommer ud!

http://www.dissingoglas.dk/www.dissingoglas.dk/Presse.html

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *