Julehygge i Vejstrup Forsamlingshus søndag den 24. november kl. 15.00

Du vil blive mødt med juletræ og julemusik, og det forlyder, at julemanden kommer forbi med slikposer til børnene!

Du kan spille banko med flotte sponsorgaver – også til børnene! Bankoplader koster 10 kr. og købes ved indgangen.

Du kan købe æbleskiver, klejner, kaffe/te, øl og vand, og kl. 18.00 serveres der julemiddag. Menuen er gammeldags flæskesteg med det hele. Den leveres af Majorgården og koster 120 kr. for voksne og 75 kr. for børn.

Tilmelding til spisningen skal ske med sms til Bitten på tlf. 52148883 senest den 15. november.
Resten af arrangementet kræver ikke tilmelding.

Vi glæder os til at se dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *