Forfatterarkiv: Elisabeth Antonsen

VIL DU BLIVE KLOGERE PÅ VIRUS I DISSE CORONA-TIDER?

Så kom i Vejstrup Forsamlingshus TIRSDAG DEN 3. MARTS KL. 18.45.
Forelæser er Anders Fomsgaard – som du måske har set på TV. Han er professor i infektionsmedicin ved Syddansk Universitet og leder af Virus Forskning & Udvikling (ViFU) ved Statens Serum Institut, København.
Efter det første foredrag i forsamlingshuset er vi sikre på, at det ikke bliver kedeligt – og det var en stor glæde at opleve, at der var deltagere fra andre områder i Gudmekongens Land og ikke kun fra Vejstrup!

VELKOMMEN TIL – DER ER GRATIS ADGANG!

 

FEBRUAR OG MARTS MÅNEDS ARRANGEMENTER I VEJSTRUP FORSAMLINGSHUS

Foråret byder på mange tilbud  i Vejstrup Forsamlingshus. Her kommer lidt om februar og marts:

Tirsdag den 18. februar kl. 18.45 – 21.00 Livestreamet foredrag om “Kvantecomputeren”. Gratis adgang. Forfriskninger kan købes.

Onsdag den 19. februar kl. 19.00 – 21.00: Borgermøde med præsentation af revideret projektoplæg til Forsamlingshusets ombygning. Foreningen giver kaffe og kage.

Torsdag den 27. februar kl. 18.00 – 21.00: Generalforsamling i Vejstrup Forsamlingshus og Støtteforeningen. Der indledes med en let anretning på foreningens regning.

Tirsdag den 3. marts kl. 18.45 – 21.00: Livestreamet foredrag om “Det er bare en virus”. Gratis adgang. Forfriskninger kan købes.

Tirsdag den 10. marts kl. 18.45 – 21.00: Livestreamet foredrag om “Fremtidens natur”. Gratis adgang. Forfriskninger kan købes.

Lørdag den 14. marts kl. 10.00 – 14.00: Forårsloppemarked

Tirsdag den 17. marts kl. 18.00 – 20.00: Vejstrup spiser sammen. Tilmelding senest 12. marts.

Søndag den 29. marts kl. 14.30 – 16.00: Eventyreftermiddag med Josefine Ottesen. Nærmere info følger.

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG I VEJSTRUP FORSAMLINGSHUS

Hvis du vil vide mere, så følg med på Facebook: Det sker i Vejstrup, Fyn og  http://www.vejstrupforsamlingshus.dk 

 

 

GRATIS FOREDRAG I VEJSTRUP FORSAMLINGSHUS

VEJSTRUP FORSAMLINGSHUS ER I BOGSTAVELIGSTE FORSTAND KOMMET PÅ LANDKORTET MED SIT SENESTE TILTAG

Den 18. februar er Vejstrup Forsamlingshus klar med den første livestreaming af offentlige foredrag i Naturvidenskab direkte fra Aarhus Universitet.
DU er også inviteret – og det er ganske GRATIS! Vi åbner dørene 18.30, og senest klokken 18.45 er vi på plads og klar til et spændende foredrag om Kvantecomputeren, der skulle blive formidlet på en måde, så vi alle kan være med! Foredraget slutter kl. 21.00, og der er en pause undervejs, hvor der kan købes forfriskninger.

Med foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab kan du komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Det er forskere som forelæser, niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.

Foredragene livestreames fra Aarhus Universitet til biografer, biblioteker, folkeuniversiteter, kulturhuse, foreninger, forsamlingshuse, gymnasier, skoler, spisesteder mv. i en lang række byer i Danmark og udlandet.
Du kan kun opleve foredragene mens de afholdes og kun på de lokationer, som er vært for foredragene. Foredragene bliver altså ikke tilgængelige på nettet efterfølgende.

Der bliver i alt 6 foredrag i Vejstrup Forsamlingshus i foråret 2020. Første gang er som nævnt den 18. februar, og dernæst livestreamer vi den 3. marts, 10. marts, 31. marts, 14. april og 21. april. Program for foredragsrækken følger snarest. Følg med på www.vejstrupforsamlingshus.dk

 

Julehygge i Vejstrup Forsamlingshus søndag den 24. november kl. 15.00

Du vil blive mødt med juletræ og julemusik, og det forlyder, at julemanden kommer forbi med slikposer til børnene!

Du kan spille banko med flotte sponsorgaver – også til børnene! Bankoplader koster 10 kr. og købes ved indgangen.

Du kan købe æbleskiver, klejner, kaffe/te, øl og vand, og kl. 18.00 serveres der julemiddag. Menuen er gammeldags flæskesteg med det hele. Den leveres af Majorgården og koster 120 kr. for voksne og 75 kr. for børn.

Tilmelding til spisningen skal ske med sms til Bitten på tlf. 52148883 senest den 15. november.
Resten af arrangementet kræver ikke tilmelding.

Vi glæder os til at se dig.

LOPPEMARKED I VEJSTRUP FORSAMLINGSHUS LØRDAG DEN 16. NOVEMBER

KOM TIL LOPPEMARKED I VEJSTRUP FORSAMLINGSHUS LØRDAG DEN 16. NOVEMBER 2019 KL. 10.00-14.00
Der er ingen entré, men vi vil meget gerne have, at du kigger ud til køkkendisken, hvorfra der kan købes kaffe, te, øl, vand og kage. Overskuddet går i forsamlingshusets kasse.
Dørene åbner kl 10. 00
Vel mødt – vi glæder os til at se dig!
Hvis du ikke vil købe, men sælge, kan du reservere en stand hos Ida på tlf. 40737933 – men skynd dig. Der er ved at være udsolgt.

VEJSTRUP SPISER SAMMEN

Den 24. oktober 2019 ser et nyt initiativ  dagens lys i Vejstrup Forsamlingshus, når Vejstrup spiser sammen kl. 18.00-20.00

Idéen bag initiativet er, at prisen blot skal dække indkøbene, og at retterne skal være børnevenlige, så tag familien med og bliv bespist let og billigt.
Menu: Ristaffel og Æblekage m/kant
Pris
12 år og ældre 50 kr.
Børn under 12 år 20 kr.

Tilmelding nødvendig – senest 20. oktober til Bitten på tlf. 52148883

Der serveres vand til måltidet.
Øl, vin – sodavand og æblemost sælges.

EFTERÅRSAKTIVITETER I VEJSTRUP FORSAMLINGSHUS

Vil du høre god musik? Vil du sælge ud af gemmerne eller måske gøre et godt loppefund? Vil du komme i julestemning med bankospil og julemad? Så tag et kig på www.vejstrupforsamlingshus.dk.  Vi har følgende arrangementer i efteråret 2019:

4. oktober:
Koncert med Gasbox – Danmarks bedste Kim Larsen-kopi. Endnu få billetter.

24. oktober:
Vejstrup spiser sammen

16. november:
Loppemarked

24. november:
Julehygge med bankospil, æbleskiver og andet julegodt, julemiddag og besøg af julemanden.

BORGERMØDE OM FREMTIDENS FORSAMLINGSHUS

Hen over sommeren har byggegruppen og Gråbrødre Arkitekter arbejdet med de forslag og ønsker, som Vejstrups borgere fremsatte på et borgermøde i juni.

Nu glæder vi os til at fortsætte processen med ET NYT BORGERMØDE I VEJSTRUP FORSAMLINGSHUS TIRSDAG DEN 24. SEPTEMBER KL. 19.00-21.00, hvor arkitekterne vil fremlægge deres første tegninger, og hvor der bliver åbent for kommentarer.

Alle er velkomne – vi giver aftenkaffen.

Venlig hilsen
Bestyrelsen

VELKOMMEN TIL ET BRAG AF EN KONCERT I VEJSTRUP

GASBOX – KENDT FRA DANMARK HAR TALENT – NU I VEJSTRUP FORSAMLINGSHUS!!!!

Koncerten er den 4. oktober kl. 19.30. Dørene åbnes kl. 18.30 – og det koster kun 200 kr. Bestil og betal din billet på tlf. 81612106.

Der er mulighed for både stå- og siddepladser. Hvis du er interesseret i en siddeplads, så kontakt Henrik Kramer på tlf. 81612106. Det er først til mølle!

Du kan forvente et brag af en oplevelse – se bare her:https://www.youtube.com/watch?v=0oIC3hp-C88